Mix & Match Af farver
I denne del af Dress Your Home viser vi, hvordan man blander og matcher tapeter efter farve og skaber et smukt og harmonisk hjem. Vi introducerer bløde farver og perfekte tapetmatch med nogle af vores mest elskede designs og deres venner fra vores kollektion Essentials.
Essentials
Kollektionen Essentials består af perfekt bearbejdede overflader, der er designet til at supplere og forbedre vores sortiment. Hvert tapet er omhyggeligt udformet med opmærksomhed på detaljer, form og farve. Det særlige ved disse designs er, at de er detaljerede og levende på nært hold, men opleves som rolige og næsten ensfarvede på afstand, hvilket får tilstødende rum til at føles beslægtede og afstemte.
"Den ekstra tid, vi har brugt på at justere den mindste detalje til perfektion, skaber det lille noget ud over det sædvanlige gennem den perfekte balance mellem form og farve."
Ruta, Terracotta, Valv, Sage Green, og Rand, Terracotta matchet med Ava, Classic Blue.
Match baggrunde efter farve
Kombiner tapeter, der er tone-i-tone
Hvis du har en yndlingsfarve, er tone-i-tone en god måde at blande og matche dit tapet på. Det skaber en rød tråd i dit hjem, som også kan omfatte resten af din indretning. Tone-i-tone giver et roligt indtryk uden at gå på kompromis med mønstre og motiver.
"Tapeterne Raphael, Light Blue og Valv, Misty Blue deler de samme blå og beige toner. Disse tapeter danner en forbindelse og skaber et smukt flow mellem relaterede rum, når de placeres i samme hjem."
"Tapetet Linda ser smukt ud ved siden af det mindre mønstrede Ruta."
Eller vælg komplementære farver
En anden vej at gå er at blande forskellige, men sammenhængende farver. Den gyldne regel er at vælge farver, der supplerer hinanden, såsom blå og grå, grøn og beige eller sort og hvid, som alle har lignende farveudtryk. Overvej også farvernes intensitet, og bland farver af samme styrke for at skabe et afbalanceret og fredeligt hjem. For eksempel giver hot pink og lysegrå et andet indtryk end soft pink og soft grå. Blanding af farver med samme intensitet skaber en sammenhæng, der klæder dit hjem i selvtillid og elegance.
Bland store og små mønstre
Kombiner store udtryksfulde tapeter med mindre mønstre i det næste rum. I stedet for at matche dit tapet med hvide, til tider hårde vægge, kan du prøve et mindre design, der giver et blidere flow mellem rummene.
For eksempel fungerer store blomstermønstre rigtig godt sammen med mindre miniaturemønstre.
" Ava, Pistachio klæder gangen, og Trellis, Forest Green er valgt til køkkenet. Disse to tapeter er forskellige i mønstertype, men fungerer godt sammen uden at konkurrere om din opmærksomhed."